Byder tyske lystfiskere velkommen

Daniel Struwe_VisitDenmark.jpg
Vellykket samarbejde mellem VisitDenmark og Lystfisker Danmark – 09.07.2026

Er man lystfisker i Bremen eller Brandenburg eller andre steder i det nordlige Tyskland vil man hen over sommeren få en hilsen på de sociale medier om mulighederne for at fiske i Danmark.

Igen i år gennemfører VisitDenmark og Lystfisker Danmark nemlig en kampagne for at gøre opmærksom på fiskemuligheder i Danmark. Og der bliver taget godt imod budskabet. Mange tusinder tyskere har lystfiskeri som et vigtigt rejsemotiv og vælger Danmark som feriemålet.

Bildschirmfoto 2026-07-06 um 11.42.17.png

’Samarbejde med Lystfisker Danmark fungerer godt’, siger projektleder Daniel Struwe fra VisitDenmark kontoret i Hamborg. ’Vi gennemfører kampagnerne med opslag, influencersamarbejde og annoncering og når ud til rigtig mange. Tyske lystfiskere sætter pris på friheden ved de danske kyster og de mange andre muligheder for lystfiskeri, der findes i Danmark.’

Indholdet i kampagnen tilrettelægges sammen med Lystfisker Danmark. Der er fokus på at vise god lystfiskerkultur og der henvises kun til de former for fiskeri, hvor der er plads og gode bestande.

Flere nyheder